10 tips - når det er koldt udenfor
Vinteren kan være hård for dit hår. Vi giver dig her 10 gode tips til, hvordan du kan mindske slidet på dit hår.
1. Brug hue
Som vi kommer ind på længere nede i disse tips, kan håret for et kuldechok, når du går ud i kulden. Derfor kan det være en fordel at bruge hue, så mindsker påvirkningen af overgangen.
2. Bliv klippet regelmæssigt
Når du bliver klippet regelmæssigt, bliver dine spaltede og tørre spidser studset. Det vil resultere i et hår, der ser sundere og mere velplejet ud.
3. Brug koldere vand til hårvask
Selvom det er koldt udenfor og et varmt bad kan virke tillokkende, så er det også meget hårdt ved håret. Derfor anbefaler vi, at du bruger koldere vand til din hårvask.
4. Vask ikke håret for ofte
Hårvask slider på håret og nogle gange også unødigt. Derfor er det en god idé kun at vaske håret, når det er snavset. Vasker du for ofte risikerer du også, at ende op med tørt hår/hovedbund. Det vil hovedbunden kompensere for, ved at producere mere fedt og derfor risikere du at ende op med fedtet hår.
5. Brug en mild shampoo
I forbindelse med ovenstående er det vigtigt, at du bruger en mild shampoo. Det gør, at håret og hovedbunden ikke tørre ud.
6. Gå ikke ud med vådt hår
Hvis du går ud med vådt hår i kulden, kan det få et kuldechok. Det gør ikke noget godt for håret og er med til at udtørre det. Tør derfor altid dit hår inden du går ud. Hvis du bruger varmekilder til tørring, så sørg for, at du bruger produkter med varmebeskyttelse, så du ikke ødelægger håret.
7. Brug hårolie
Hårolie er en god ven, at have ved hånden. Den gør dit hår silkeblødt og tilfører alle de vigtige og plejende ingredienser. Med en god hjemmebehandling vil dit hår elske dig. Du finder vores hårolier her.
8. Undgå varmekilder
Hårtørrere, krøllejern og glattejern er utrolig hårdt for dit hår. Derfor anbefaler vi, at du undgår disse varmekilder. Når du alligevel bruger varmekilder, så er det en god idé at bruge fx. hårolier som giver varmebeskyttelse.
9. Håndklædet er en synder
Når du gnider håndklædet over håret for at tørre det, skader du dit hår. Derfor er det vigtigt, at du ikke er for hård ved dit hår med håndklædet. Blide bevægelser kan også tørre håret.
10. Rens håret dybt én gang om ugen med conditioner
Når du renser håret dybt, genopretter du hårets balance. Vi anbefaler derfor, at du renser håret dybt én gang om ugen i vintermånederne. Det gør, at dit hår altid får tilført vigtige, berigende og aktive vitaminer og mineraler.